|
|
Alperne er bjergtagende – Dag 10
Vi når toppen både i form af vandreturens højeste bjergpas, stejle klippevægge og en fantastisk natur.
 Min forvredne ankel
Min ankel er naturligvis stadig både hævet og øm, men der er sket store fremskridt henover natten. Det gør ikke længere ondt, når jeg går stille og roligt, og anklen kan endda klare de mindre vrid, der ikke kan undgås i dette terræn. Den plan B, som jeg aldrig fandt, viser sig heldigvis at være unødvendig. Nils er ligeledes ved langt bedre mod i dag.
Vandreturens højeste bjergpas
Dagens etape starter kl. 8, hvor solen skinner fra en skyfri himmel.  Der er stadig spor af rimfrost på den sparsomme bevoksning, men det vil ikke vare længe inden temperaturen stiger betragteligt. Vi starter med en bestigning af turens højeste pas i 2354 meter, hvor vi holder en god pause og nyder udsigten både til bjergene, dalen foran os og en stenbuk på bjergkammen. Det er virkeligt smukt at sidde her en fredfyldt morgen kl. 9.
Fra passet går det lidt nedad på den anden side og henover et stenet plateau mod en langstrakt slugt. Vi arbejder os ned i slugten, der viser sig at være en overraskende bred dal. I den anden ende af dalen ligger Refuge Sales, hvor vi giver os tid til formiddagskaffe og blåbærtærter. Omgivelserne er stadig helt fantastiske, og vi nyder solen, de stejle bjergsider og roen.
Sort af mennesker
Efter pausen går vi videre og følger vandløbet ned gennem slugten. Roen er snart forbi, da vi her møder horder af turister, der er på vej op til hytten. Kombinationen af en højtliggende parkeringsplads og de meget smukke omgivelser gør det naturligvis til et valfartssted for dagsvandrere.  Slugten er smal og dyb med flere vandfald, og det er nemt at finde et sted at spise frokost, hvis ikke det er fordi, der nærmest er sort af mennesker. Vi gå derfor videre, indtil vi har det mere for os selv.
Topløs badning i floden
Vi er nede og vende i 1450 meters højde, og skal tilbage til 1800 m. Det er hårdt at gå opad efter frokost, eller også er det fordi, det efterhånden er blevet ganske varmt. Det sidste stykke hen til hytten er over et plateau med et mindre vandløb. Størstedelen af gruppen fortsætter hurtigt hen til hytten, men enkelte tager en længere pause inden det sidste stykke. De sidste kommer langt senere, og det viser sig, at guiden har været ude at bade i vandløbet med tre i kvinderne. Da vi samtidig ved, at guiden på den forrige tur (Carsten) også var i vandet her, giver det god næring til nye konspirationsteorier: Hvordan lykkes det guiderne at isolere sig med ”horder” af kvinder, og efterfølgende få dem til at bade topløse? Er det en del af uddannelsen som guide i Topas?
Vi får et varmt bad for første gang i tre dage. Vi havde fået at vide på forhånd, at badeforholdene var primitive, men den beskrivelse kan vi ikke genkende. Derimod er der bred enighed om, at det er turens bedste bad.
Ostefondue
Omkring spisetid bliver Signe syg med samme symptomer, som Nils havde 1½ dag tidligere. Vi får grønsagssuppe, og derefter kan vi vælge mellem ostefondue eller en ret med svinekød. Førstnævnte er rigtig god, og det er dejligt at smage noget mindre traditionelt. Efter desserten kommer værten rundt med nogle hjemmelavede flasker brændevin, som han giver smagsprøver på. Det er hyggeligt, men den jeg prøver, smager af rævepis.
Konspirationsteorierne
Det er lykkedes for Stine og Sofie at finde hoved og hale på konspirationsteorierne, og de præsenterer konklusionerne for os andre. Det vil nok blive for omfattende og indspist at komme ind på her.
Videre til dag 11: Nedstigning fra Alperne
|
