|
|
Vandretur med brobygning – Dag 3
Regntøj kommer i brug på en dag, hvor det småregner en stor del af tiden, og hvor vi tilmed må bygge en bro, for at komme over en flod.
 Regntøj er påkrævet
Dagen bliver præget af byger, støvregn og kun enkelte solstrejf. Dagens rute på 8 timer og i alt 1200 højdemeter går videre sydpå på kanten af Mont Blanc Massivet. Det forrige hold var hele 10 timer undervejs, så det er en god ide at få lidt fart på fra morgenstunden. Vi starter med en opstigning på 250 højdemeter til Chalet du Truc, der ligger i 1811 meters højde. Herefter går det knap 500 højdemeter langsomt nedad gennem skoven, inden vi starter en opstigning til omkring 1900 meter. Ved Lac d’Amancette i ca. 1700 meters højde må vi dog vende om, for endnu en bro er skyllet væk af vandmasserne. Et kik på kortet giver mulighed for at krydse floden længere nede, og ruten bliver samtidig kortet lidt af.
Brobygning i regntøj
Kort før broen møder vi to andre vandrere, der fortæller, at broen er smadret af vandet, og det er heller ikke muligt at krydse floden her.
Den næste mulighed er stort set, at gå helt ned til byen i bunden af dalen, hvilket absolut er vores sidste prioritet. Vi beslutter derfor at fortsætte de 5 minutter frem til floden og den smadrede bro, for selv at vurdere situationen.  Drengene går hurtigt i gang med at undersøge mulighederne for passage både oppe og nede af floden. Der er et par steder, hvor det nok kan lade sig gøre for de fleste, men det vil være med en vis risiko.
Broen er af træ, og den er knækket på midten. Den sidste mulighed er at placere halvdelen af broen fra breden og ud til et sted i foden, hvor der ligger nogle store sten. Herfra kan vi hoppe det sidste stykke. Den halve bro er netop lang nok til, at den kan balancere mellem to sten på det ønskede sted, og alle hjælper hinanden tørskoet over. Flere af kvinderne, der havde siddet på klipperne og kikket på, udtrykker efterfølgende både beundring og taknemmelighed for mændenes
Frokost i et læskur
Vi spiser frokost i en lille tom hytte på ca. 3 gange 3 meter, som vi tilfældigt kommer forbi. Rygsækkene må blive ude i regnvejret for at få plads i hytten. Det bliver en hurtig frokost, for hytten er både trang og mørk. Til gengæld holder vi kort efter frokost en længere pause ved en bemandet hytte, Refuge de Tré la-Tete. Det sidste stykke op til hytten i 1970 meters højde går stejlt opad, så sodavand, kaffe og varm chokolade er helt på sin plads.
Nedstigning over våde klipper
Herfra er der kun 1½ time til Chalet de la Balme, hvor vi skal overnatte. Det går først 500 højdemeter stejlt nedad over våde klipper, hvilket giver en stor spredning på gruppen.  Bettina opdager efter 5 minutter, at hun har glemt sin pung i Refuge de Tré la-Tete, og hun må tilbage og hente den. I frontgruppen giver vi den samtidig fuld gas nedad bjergsiden, uden hensyn til, om vores knæ er i form til den slags. To dage senere lider mine knæ af overbelastning, og jeg giver hastigheden på denne nedstigning en stor del af skylden.
Chalet de la Balme
Vi kommer frem til hytten kl. 16 efter 8 timer på farten. Den ligger smukt med stejle forrevne klipper på tre sider og udsigt over dalen til den fjerde side. Hytten selv er nu ikke så charmerende, og den kan slet ikke måle sig med den forrige. Vi erfarer senere, at det på flere måder er turens ringeste hytte. Der er varmt brusebad til alle, men spisesalen er kold, og vi får de mindste portioner aftensmad på hele turen. Desserten er et æble, som de fleste vælger at putte i lommen til i morgen ude på ruten.
Socialt samvær
Efter aftensmaden bliver en stor del af os hængende i spisesalen, som vi efterhånden har fået varmet op. Der kommer et spil kort på bordet, uden at vi dog nogensinde bliver enige om, hvad vi skal spille. Det ender med, at vi forsimpler poker så meget, at man slet ikke skal træffe valg undervejs. Formålet er nu også primært at finde ud af, hvem der skal betale den næste flaske rødvin. Det bliver til en del flasker rødvin inden aftenen er omme, og den løftede stemning gør, at vi hurtigt lære hinanden meget bedre at kende.
Videre til dag 4: Står på en alpetop
|
