|
|
Aktiv ferie kan mærkes i benene – Dag 6
Ondt i benene, overbelastede knæ, diaré og forkølelse er prøvelserne på denne transportetape, der ikke i sig selv er hverken interessant eller fysisk krævende.
 Sygdomme og lidelser
I dag skal vi ud på en længere transportetape i nordlig retning. Landskabet er ikke væsentlig forskellig fra de forrige to dage, men oppe nordpå venter nye interessante landskaber på turens sidste dage.
Mit højre knæ er allerede helt i orden igen, men det venstre er blevet en smule værre. Jeg låner et knæbind af Onur, og så tager jeg den med ro, når det går nedad. Det skal nok bringe mig frem til hviledagen. Der er flere andre i gruppen i en tilsvarende situation, og Channe har problemer med sin lægmuskel i det ene ben.
Derudover har ca. halvdelen af gruppen fået en lettere forkølelse og/eller ondt i halsen. Det kan være svært at undgå, for vi er varme, når vi vandrer, men vi bliver hurtigt afkølede igen, når vi holder pauser på toppen  af bakkerne eller i bjergpassene. Endelig døjer Hans med diaré fra morgenstunden. Udover de indlysende ulemper kan det ikke undgå at tære på kræfterne.
Dagens vandretur
Etapen starter med at følge en højderyg, og det går lidt op og ned. Det er sjældent mere end 2-300 højdemeter af gangen, men for Hans føles det som en hel del mere. Da jeg har besluttet mig for at tage den med ro, når det går nedad, giver jeg den i stedet for lidt ekstra gas, når det går opad. Det samme gør Thomas, måske for at teste de nye vandrestave.
 Channe har ondt i benet
Sidst på formiddagen starter en lang jævn nedstigning fra 2100 meters højde og helt ned omkring 1350 meters højde. Det er absolut ikke noget Channes ben kan lide, så hun går meget langsomt. Halvvejs nede spiser vi frokost, og Carsten beslutter at splitte gruppen op. Han vil selv lede den bagerste gruppe med Channe og et par andre med knæproblemer. Carsten udpeger mig til at lede den forreste gruppe, da jeg indtil videre er den, der har udvist mest interesse i ruten og kortlæsningen. Vi beslutter også at fordele alt Channes bagage på andre deltagere, for at skåne hendes ben mest muligt.
 Hans kæmper sig gennem
Vi har stadig et par timers vandring foran os, men ruten er nærmest indlysende. Jeg vælger at gå bagerst i den forreste gruppe, hvor også Hans har sneget sig med. Han har det nu bedre end i morges, men han er træt. Han hører helt sikkert til i den bagerste gruppe, men samtidig kan jeg godt forstå ham. Han tænker nok mest af alt på at komme frem til hytten og hvile sig. Det går også nogenlunde, så længe det går nedad, men afslutningsvis skal vi ca. 250 højdemeter op til hytten.  Hans kæmper sig frem skridt for skridt, mens resten af den forreste gruppe er kommet frem til hytten, har indkvarteret sig og bestilt en kold øl. Den bagerste gruppe kommer en halv time senere, og alle inkl. Channe er i strålende humør, selvom benet absolut ikke er i topform.
Aktiv ferie med mudder og kokasser
Thomas, der var med i den forreste gruppe, underholder med sine bedrifter på dagens sidste stigning. På et tidspunkt skulle vi over et sted, hvor køerne også tit passerer. Det fremgik tydeligt af både mudderet og deres efterladenskaber. Alle andre formåede at gå, hvor mudderet var tørt, men Thomas trådte ned i en kokasse, og i bestræbelserne på at komme hurtigt op igen, trådte han den anden fod ned i en anden kokasse. Det resulterede i en kokasse-stepdans akkompagneret af heftige udbrud af bandeord. 
Hytte med landingsbane
Chalet de Mayeres er en relativ stor og hyggelig hytte, men samtidig er den meget turistet. Man kan vel ikke forvente andet af en hytte, der har medvirket i en James Bond film (The World Is Not Enough, 1999), og som både har tilkørselsforhold og sin egen landingsbane. Der er en god trafik af både helikoptere og topersoners fly, og inden længe er en af piloterne engageret til at foretage rundflyvninger i morgen af 20 minutters varighed for 60 euro.
Vi får både et varmt bad og en rigtig god aftensmad, inden vi nyder solnedgangen over Mont Blanc og de bjerge, vi kommer over i om to dage. Dagens etape har været hård ved mange, eller også er det sundhedstilstanden, der gør, at vi har brug for hvile. Næsten alle går i seng kl. 22.
Videre til dag 7: Afslapning i Alperne
|
