|
|
Bjergbestigere på Mont Blanc – Dag 5
Vandrestave bliver indkøbt i dalen, hvor vi holder en pause, og efter opstigningen kan vi med kikkert iagttage bjergbestigerne på Mont Blanc.
En kort vandretur
I dag er det nærmest skyfrit og helt vindstille, og temperaturen har fået et nøk opad. Vi får lov at sove en hel time længere end normalt, så der er først morgenmad kl. 8 og afgang kl. 9. Det skyldes, at vi stadig går meget hurtigere end det forrige hold, det er en kort vandretur i dag, og der er ingen grund til at ankomme til byen inden forretningerne åbner.
Overbelastede knæ
På nedstigningen på 700 højdemeter til den lille by Praz-sur-Arly kan jeg med det samme mærke, at begge mine knæ er lidt overbelastede, og flere andre har det på samme måde. Det tilskriver jeg i høj grad den forcerede nedstigning for to dage siden. Det er ikke en stor gene, men det skal helst ikke blive værre, så jeg tager den med ro nedad mod dalen.
 Skiportsområde
Byen bærer allerede fra afstand tydelig præg af at være en skisportsby. Bortset fra byens absolutte centrum er husene seriefremstillede og af nyere dato. Det passer også godt med, at forbjergene omkring byen er oversået med skilifter. Det er ikke mit foretrukne vandreterræn, for jeg foretrækker at være til stede i nuet, i stedet for at have min opmærksomhed på, hvordan opgivelserne ser ud om vinteren. Derudover pynter det jo heller ikke i sommerlandskabet.
Vandrestave eller ej
I byen laver vi base i to timer på en græsplæne midt i byen, og det giver mulighed for at slappe af, hæve penge og gøre indkøb i de lokale forretninger. Eksempelvis investerede Thomas i et par vandrestave. Omkring halvdelen af deltagerne startede turen med enten én eller to vandrestave, og enkelte af dem havde endda ikke brugt vandrestave tidligere. Det kræver lidt træning at bruge vandrestave, men så giver det også et par fordele. Det aflaster knæene, når man går nedad, da men kan placere noget af vægten på vandrestavene. Når man går opad, kan man tilsvarende bruge vandrestavene til at løfte sig op, og på den måde fordele arbejdet på flere muskelgrupper. Ulemperne er, at vandrestavene nogle gange kan være i vejen, og ligesom alt andet vejer de også noget. Alt i alt kan det bedst sammenlignes med religion. Hvis vandrestave virker for dig, så er det fint, men der er også andre løsninger. Personligt har jeg aldrig brugt vandrestave, og på trods af mine overbelastede knæ har jeg heller ikke planer om at prøve.
 Bjergbestigere og svævefly
Efter pausen starter opstigningen i nordlig retning, mens solen bager på bjergsiden. Det er varmt, og godt halvvejs oppe ved en forladt hytte er frokostpausen tiltrængt. Vi har købt frisk flûte og franske oste i byen, så maden var lidt ud over det sædvanlige. Det sidste stykke af opstigningen efter frokost er rigtig varm, og sveden springer fra panden. På toppen bliver vi dog rigeligt belønnet for vores anstrengelser med en fantastisk udsigt til Mont Blanc. Vi finder kikkerterne frem, og for første gang på turen kan vi se bjergbestigere i form af en masse små prikker, der bevægede sig ned ad Mont Blanc. Vi kan følge deres spor i den dybe sne et langt stykke op på bjergsiden mod toppen af Mont Blanc.
For det ikke skal være løgn, opdager Signe to svævefly, der kredser oven over toppen af Mont Blanc. Signe dyrker selv svæveflyvning, og det gør bestemt ikke observationen mindre interessant.
Alpehytte med bondegård
Vi skal overnatte i Refuge Plan de l’Aar, der kun ligger 10 minutters gang fra udsigtspunktet. Hytten består kun af to bygninger, hvoraf vi får den ene. Det er en tidligere kostald, der nu er bygget om efter alle kunstens regler, og det er vel sagtens de bedste faciliteter på hele turen.  Udover sengene, badet og toilettet, der ikke adskiller sig meget fra normen, er der køkkenfaciliteter og et stort spisebord. Normalt vil vandrere nok spise deres aftensmad herinde, men vejret er helt fantastisk, så i dag spiser vi udenfor.
Efter ombygningen af kostalden bor de ca. 20 køer i en del af stuehuset, der er på størrelse med et almindeligt dansk parcelhus. I resten af huset bor familien, der driver stedet, og rundt omkring huset bor desuden et par grise, en ged, en flok høns og en flok ænder, der gerne ligger i ske med geden.
En vandreskjorte mindre
I forbindelse med min daglige vask af vandretøjet opdager jeg, at min ene vandreskjorte mangler. Den hænger i den forrige hytte på den anden side af dalen. Der er ikke andet at gøre end at lade den hænge der, og så må jeg købe en ny, når vi dagen efter hviledagen kommer gennem Sallanches. I mellemtiden stiller det yderligere krav til disciplin angående tøjvask. Når jeg vasker min vandreskjorte skal den tørres hurtigt, og mens den tørrer, har jeg kun en tynd langærmet trøje og min regnjakke. Det skal nok gå, så længe det ikke bliver regnvejr, og hvis det bliver regnvejr, må jeg undlade at vaske.
På trods af familiens trange kår får vi glimrende mad og rødvin, og efter maden går Signe og jeg tilbage til udsigtspunktet for at se mørket sænke sig over Mont Blanc. Vi er tilbage kl. 22:10, hvor alle de andre er krøbet til køjs, og lyset i sovesalen var slukket.
Videre til dag 6: Aktiv ferie kan mærkes i benene
|
