Compeed vabelplaster – Dag 2
Compeed vableplaster klarer vablerne på vandreturens første dag, hvor vi vandrer på kanten af Mont Blanc Massivet.
Morgenmad
Vores morgenmad kl. 7 består af müesli, mælkepulver og kaffe, som også er det vi må indstille os på at indtage de næste mange morgener. Det ligner til forveksling min normale morgenmad, så det har jeg ingen problemer med. Enkelte af gruppens deltagere har et mere anstrengt forhold til müesli eller morgenmad generelt, så det må de slås med i de kommende 1½ uge. I dag er morgenmaden dog suppleret af frisk brød fra bageren samt ost og pølse.
 Dagens vandretur
Inden afgang giver Carsten informationen om dagens rute, der er beregnet til 8 timers vandring. Vi starter i ca. 1000 meters højde, slutter i Chalets de Miage i 1559 meters højde, og undervejs skal vi klare en samlet stigning på 1300 højdemeter, mens vi følger kanten af Mont Blanc Massivet i en sydvestlig retning.
Compeed vabelplaster
Der er afgang kl. 8, hvor vi går ud af byen, og derefter går det 650 højdemeter opad til Col de Vosa. Det første Compeed vabelplaster kommer hurtigt i brug både hos mig og enkelte andre. Omtrent halvdelen af deltagerne havde forebyggende tapet hælene ind i sportstape. Ud fra de  erfaringer vi drager både i dag og på resten af turen, kan vi helt klart anbefale sportstape til forebyggelse af vabler. Compeed vabelplaster klarer fint problemerne med mine vabler, der ikke efterfølgende generer mig alvorligt. Jeg skifter Compeed vabelplaster på begge hæle flere gange på turen, og jeg fjerner først vabelplastrene helt ved vandreturens afslutning.
Broen er skyllet væk
Allerede ved første pause kan Carsten se, at vi går væsentlig hurtigere end den forrige gruppe. Det bliver belønnet med en ekstra pause efter nedstigningen til Bionnassay, hvor vi gør holdt og får en is eller cafe latte.
 I Bionnassay kan vi se, at stien fremefter er ufremkommelig, da broen over floden er skyllet væk. Vi må derfor gå lidt tilbage for at krydse floden ad en anden bro lidt længere oppe. Det resulterer i en mindre omvej, men vi holder os alligevel foran tidsplanen.
Knækbrød og dåsemad
Frokosten indtager vi senere på bjergsiden over floden og med udsigt til dalen nedenfor Mont Blanc Massivet. Knækbrød er ikke det mest inspirerende, jeg kan forestille mig til frokost. Ubevidst spiser jeg kun, indtil jeg er mæt, og senere kan jeg mærke en begyndende træthed kort inden vi når hytten. Det tager jeg ved lære  af, og de følgende dage spiser jeg en del mere til frokost. Det virker, og resten af turen mangler jeg ikke energi sidst på eftermiddagen.
Dagens anden større stigning kommer umiddelbart efter frokost, hvor opstigningen til Chalets de Miage begynder stejlt op gennem skoven. Senere flader det lidt mere ud, når vi nærmer os hytten, der ligger i en mindre dal med Miage gletscheren hængende oppe på bjergsiden. Det begynder at regne lidt, kort inden vi når frem kl. 14, hvilket er flere timer før forventet.
 Fadøl i regnvejr
Hyttens spisestue er fyldt med frokostgæster, så vi er et par stykker, der vælger at drikke vores velfortjente fadøl siddende udenfor iført svedigt vandretøj og regntøj. Senere tager regnen til, så vi må fortrække til sovesalen, der både er ret ny og ganske godt indrettet. Vi har hele loftetagen i en af de sekundære bygninger, og under taget i begge sider ligger madrasserne side om side. Derudover er der gode badefaciliteter med varmt vand til alle.
Til aftensmad får vi en overdådig fireretters menu med rødvin, der langt overgår gårsdagens fireretters menu på restauranten i Les Houches. Efter middagen tilbyder indehaveren os et glas af forskellig hjemmelavet spiritus.
Vi går tidligt i seng, og det fortsætter med at regne og tordne hele natten, hvilket viser sig at blive en ledetråd til morgendagens vejr.
Videre til dag 3: Vandretur med brobygning
| 
