|
|
Hytte med fantastisk beliggenhed – Dag 8
Fra en stor hytte med egen landingsbane til en lille ubemandet hytte, hvor vi selv skal lave aftensmad. Desværre må Channe opgive at fortsætte vandreturen.
 Status efter hviledagen
Jeg kan hurtigt mærke, at mit venstre knæ har haft godt af en dags ro. Det er stadig lidt overbelastet, men det er ikke længere generende. Channes lægmuskel volder desværre problemer allerede efter 20 minutter, og et stykke nede af bjerget beslutter vi at dele gruppen i to. Det er også inde i overvejelserne at køre hende resten af vejen ned i bil, for det er alligevel her Carsten forlader os, og han har en bil holdende halvvejs oppe på bjerget. Channe insisterer dog på fortsat at gå og på den måde teste benet. Hun ønsker ikke at opgive uden at være helt sikkert på, at hun ikke har andet valg.
Den forreste gruppe skal sørge for indkøb til aftensmad, for butikkerne lukker tidligt i dag, hvor det er søndag. Jeg går med den forreste gruppe, og vi holder et pænt tempo resten af vejen ned. I byen finder vi nemt det aftalte mødested, hvor vi slår os ned. Nogle tager på indkøb, mens andre bliver tilbage og holder øje med rygsækkene.
Vandreskjorte erstatning
Sportsforretningerne har desværre lukket om søndagen, så jeg kan ikke finde en ny vandreskjorte som erstatning for den jeg glemte tidligere på vandreturen. I stedet for køber jeg en T-shirt i et supermarked, så jeg ikke behøver at trække i en langærmet trøje, når jeg vasker min vandreskjorte.
Channe må opgive vandreturen
Den bagerste gruppe ankommer en del senere ned til byen, og Channes ben er kun blev værre. Der er desværre ingen anden mulighed end at opgive at fuldføre vandreturen.  Channe kærestes Onur følger hende, og sammen vil de tilbringe et par dage i Geneve, inden de vil støde til resten af gruppen den sidste aften. Channeog Onurs proviant bliver fordelt mellem os andre. Samtidig bliver indkøb til aftensmaden inkl. 6 liter rødvin fordelt. Med fyldte vanddunke vejer vores rygsække nu 15-20 kg. afhængig af, hvor meget af provianten vi har fået raget til os. Herfra går det kun opad!
Fuld fart opad
Det viser sig, at der er kørevej hele vejen op til hytten, så det er noget mere taknemmeligt at gå 1000 højdemeter opad. Vejret er rigtig godt i dag, og  temperaturen er høj. Når sveden springer fra panden, og vanddunkene bliver brugt flittigt, er vi taknemmelige for den skygge, vi får på størstedelen af opstigningen. Vi går i skov en stor del af tiden, og der er også enkelte skyer på himlen. Derudover går vi på en stejl vestvendt bjergside, der ofte giver skygge for den sydvendte sol. Der er ikke så meget at kikke på, og den gode vej gør, at vi ikke engang skal tænke på, hvor vi skal sætte fødderne. Derfor holder vi et højst tempo hele vejen op til alpehytten kun afbrudt af frokost halvvejs oppe.
 Alpehytte uden bemanding
Hytten er ubemandet og ganske lille. Der er dog en opsynsmand, der sammen med sin kone, har valgt at indlogere sig for natten i køkkenet. Vi er selvfølgelig velkomne til at bruge køkkenet, men ellers er vi henvist til hyttens andet rum, der indeholder en spisestue med en del gulvplads omkring. Her skal vi spise, og halvdelen af gruppen skal sove på madrasser på gulvet. Derudover går der en trappe op til en lavloftet sovesal, hvor resten kan sove. For det ikke skal være løgn ender Klaus med at sove på en madras på spisebordet.
 Fantastisk aftensmad
Ved ankomsten til alpehytten starter vi med at slappe af i solen, og vi tager nærmest bad i truget med konstant løbende iskoldt kildevand. Senere fordeler vi de praktiske sysler mellem os, og mens nogle laver mad, samler andre brænde til bål. Aftensmaden bliver fantastisk og noget at det bedste på hele turen. Hovedretten er pasta, tomatsovs og en sammenkogt ret med skært kød. Desserten står på kaffe og rigelige mængder af chokolade i god kvalitet indtaget udenfor foran bålet.
Hygge ved bålet
Det er utroligt hyggeligt at sidde udenfor, og Stine og Sofie har hele gruppens udelte opmærksomhed, mens de delagtiggør os i deres konspirationsteorier. De har brugt halve og hele vandredage på at nå hertil, hvor teoriernes mange løse ender langsom og kompliceret begyndte at nå hinanden – og ikke mindst bekræfte hinanden. Det vil gå alt for vidt at gengive konspirationsteorierne i denne faktuelle rejseberetning, men et par stikord og løse ender er der vel plads til:
- Hvor mange vandreture har Adam været på, og hvad (eller måske hvem) leder han egentlig efter?
- Hvem er Carsten, og hvorfor skulle han forlade gruppen netop i dag?
- Hvorfor lader Channe som om, hun er skadet, så hun og Onur må forlade gruppen samme dag som Carsten?
- Hvorfor er der så mange i gruppen, der har tilknytning til Grønland?
- Har Grønland et terrornetværk, og hvilken religion kæmper det for?
- Hvem er Heidi?
Vi har kun 3 vandredage tilbage. Vil det være nok for Stine og Sofie til at binde alle de løse ender sammen?
Det er en lun aften, bålet brænder indtil kl. 23, så det bliver langt over vores normale sengetid.
Videre til dag 9: Forvredet ankel på vandreturen
|
